Sankt Nicolai trippel er en overgæret øl brygget efter traditionelle belgiske brygmetoder på fl ere lyse malttyper, sukker, humle og gær. Øllet har en lyst kulør, overordentlig alkoholstærk, sød og krydret, men stadig let drikkelig. Serveringstemperatur 8 - 12 C. Sankt Nicolai er bl.a. velegnet til fjerkræ, krydrede retter og røget kød.
Sankt Jakobi er en overgæret øl brygget efter traditionelle belgiske brygmetoder på ikke færre end 6 forskellige malte, sukker, humle, og gær. Øllet er mørk af kulør, alkoholstærk, sød og frugtagtig men stadig let drikkelig. Serveringstemperatur 8-12 C. Sankt Jakobi Dubbel vil være en fortræffelig ledsager til både and, okse og vildt, men kan også give et ostebord et medspil med sin kraft og sødme.
Bryghuset er organiseret som et anpartsselskab, som blev stiftet ved udgangen af 2004. Det første halve år blev brugt til ombygning af Vestervold 18 B. I september 2005 kunne Warwik præsentere bryghusets første øl- en pilsner og siden da er familien vokset med yderlige 16 øltyper.
Sidst på året 2005 gik Warwik ud og solgte folkeanparter med det formål at få hjælp til at øge lagerkapaciteten samt at forankre bryghuset lokalt. Løbende giver Warwik folkeanpartshavere medlemsfordele ved deltagelse i arrangementer og handel i Warwik's øl butik. Øllet sælges til special- og detailbutikker samt caféer og restauranter, fortrinsvis i Vestjylland.
Bryganlægget er fremstillet efter centraleuropæriske principper og er mest velegnet til undergærede bryg.
Bryggeriet startede op med 2 rustfrie kogekar, 2 rustfrie mæskekar, 1 rustfri gærtank og 3 rustfrie lagertanke.
Der blev også fremstillet renseanlæg til fustager. Der bruges EL til opvarmning og kølingen foregår ved hjælp af en gammel mælketank.
Bryggeriet er omkring 2010 udbygget med 4 vandret liggende lagertanke mere og tappeanlæg til flasker.
I 2019 investerede bryggeriet i nyt mæskekar og nyt tappeanlæg, og i første halvdel af 2020 kommer 2 nye 1.600 l. tanke til. herefter kan der produceres ca. 85.000 liter øl pr. år.